13. etape 82 km.

Vejret: sol og ca.26 grader hele dagen

Meningen var vi skulle have været til Sundsvall, hvor vi havde booket en simpel hytte. Vi skulle ha 2 overnatninger og ville derfor gerne ha toilet og brus i hytten, dette var ikke muligt på denne campingplads. Efter en del ringeri rundt (alt optaget), fandt vi en hytte med det vi søgte, et stykke før Sundsvall, så turen blev 82 km. istedet for 104 km. Det var 82 km. af de hårde. Troede jeg kunne følge E4; men noget af den var motorvej, så jeg blev vist udenom. Måtte ud på de små veje og op og ned af fjelde hele tuen, ikke 5 km gik ligeud. Endnu engang viste gps’en forkert, jeg endte på en blind vej i en skov og måtte tilbage igen, derefter kørte jeg efter kort. Det skal siges, at det var en rigtig flot tur.

Om aftenen kørte vi ind til Sundsvall for at spise lækkert og kigge på staden. Der var stor byfest med masser af gøgl og musik, bla. skulle DAD fra Danmark spille.

Turen tog 6t/18min. gennemsnitsfart inkl.pauser 13km/t.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *